NILFISK ALL-IN-1 LCD WIRELESS DELUXE
Nilfisk Consumer
NILFISK ALL-IN-1 LCD WIRELESS DELUXE

Nilfisk Alt-i-1 150/250/LCD

Komplet pakke til nem installation af centralstøvsuger

Produktnummer: 42000507


Komplet installationspakke med maskine. Intet slår en centralstøvsuger, når det drejer sig om bekvemmelighed og indeklima. Støvsugningen bliver lettere, mere effektiv og næsten lydløs. Og så slipper man for at bære støvsugeren op og ned ad trapper, støde ind i bordben og hænge fast i dørtrin.

Nilfisk Alt-i-1 150/250/LCD er en praktisk løsning og passer til de fleste hjem. Maskinen har selvrensende filter og kan bruges med og uden støvsugerpose (20/25 liter), som kun skal tømmes et par gange om året. Støvet bliver suget igennem det lukkede rørsystemet til en beholder placeret i garagen, kælderen eller på loftet - mikropartikler og dårlig lugt bliver blæst helt ud af huset. Hvis man har børn, husdyr og/eller allergikere i huset, er dette løsningen til et renere hjem og et bedre indeklima. Modellerne er komplette pakker med alle dele til installationen.

Nilfisk Alt-i-1 150 passer til lejligheder/hus på op til ca. 150 m². Nilfisk Alt-i-1 250 passer til huse på op til ca. 250 m². Nilfisk Alt-i-1 LCD passer til huse på op til ca. 500 m².

Vælg mellem 3 slanger
Varianter: Nilfisk Alt-i-1 150 findes med manuel,  Wireless+ eller Deluxe slange. Nilfisk Alt-i-1 250 findes med manuel,  Wireless+ eller Deluxe slange. Nilfisk Alt-i-1 LCD findes med Wireless+ eller Deluxe slange.

Manuel slange: Centralstøvsugeren starter automatisk, når slangen tilsluttes sugekontakten - så det er ikke nødvendigt med betjeningsknapper (der skal føres 12 V ledning til sugekontakten).

Wireless+ slange: Rørbøjningen er udstyret med et LED-display, der blinker, når der er noget brugeren skal være opmærksom på: hvis støvsugerposen skal tømmes, hvis filteret skal renses, hvis luftgennemstrømningen er blokeret, hvis systemet er overbelastet, eller hvis det er nødvendigt med service o.s.v. De forskellige blinkende signaler er forklaret i brugervejledningen. Wireless+ slangen er udstyret med 5-trins sugestyrkeregulering på rørbøjningen.

Deluxe slange: Rørbøjningen er udstyret med et LCD-display med bestemte signaler for tømning af støvsugerpose, rensning af filter, blokeret luftgennemstrømning, service, overbelastning, manglende rækkevidde samt en sugestyrkeregulering med fem trin. Deluxe slangen har indikator for batteri-niveau.

Nilfisk Alt-i-1 150/250/LCD kan installeres i såvel nye som gamle huse. Der er rigtig mange muligheder for installation. Rør kan trækkes i f.eks. fundamentet, ydervægge, indervægge og over loftet. Ligeledes er der utallige muligheder for placering af maskinen. Placer maskinen så langt fra boligarealet som muligt - du skal dog kunne servicerer maskinen et par gang om året. Placer den evt. på loftet, garagen, udhuset eller i et skab i bryggerset - der er mange muligheder. Send en tegning af dit hus  - så kommer vi med forslag til placering af sugekontakter og maskine: 

Gratis tegningsservice: Tegningsservice.dk@nilfisk-alto.com

    • Bedre indeklima
    • Lavere støjniveau
    • Høj sugeevne
    • Bedre hygiejne
    • Diskret installation
    • Bedre ergonomi
    • 5 års motorgaranti

Vis mere


Kom i kontakt med os