HEPA filter - masser af støv ind - ingen støv ud


28-11-2013 00:00

En støvsuger er ikke bedre end det filter som sidder i den. Det er grunden til, at filtrering gennem tiden har været en væsentlig del af konstruktionen i alle Nilfisk støvsugere. Filterkapaciteten er imponerende. Tager man et standardfilter på eksempelvis en Nilfisk Extreme og folder det ud helt fladt, svarer det til arealet på et badehåndklæde. Det store areal er din sikkerhed for et effektfuldt filter.

Effektiviteten på de bedste Nilfisk HEPA filtre er så høj, at den luft der kommer ud af støvsugeren faktisk er renere end normal luft i atmosfæren. 99,999 % af alle partikler helt ned til 0,3 µm tilbageholdes i HEPA filteret. Derved reduceres den mængde støv man indånder voldsomt.

Du skal vælge minimum et såkaldt HEPA H13 eller H14 filter, hvis du vil sikre dig den bedste tilbageholdelse af de skadevoldende partikler hos allergikere. Et HEPA filter tilsikrer, at luften der blæses ud igen er ren. Men det er også vigtigt at du vælger en støvsuger hvor selve kabinettet er tætnet, så alle partikler kun kan komme ud via HEPA filtret. Kabinettet skal være HEPA-TÆT.
       

 

Alle støvpartikler, der er større end 5 µm, stoppes af det menneskelige luftfilter: lungerne. Jo flere partikler der når lungerne, jo større irritation kan der opstå. Det kan resultere i meget ubehagelig hoste, hvis man lider af allergi eller astma.

Det avancerede og certificerede HEPA (High Efficiency Particulate Air) filter er anerkendt som et af de bedste på markedet. Det er placeret efter støvsugerens motor for at give den allerstørste effektivitet. Resultatet er et Nilfisk filtreringssystem, der med sin store effektivitet giver allergikere og astmatikere den bedst mulige beskyttelse mod støvpartikler - og alle andre, for alle er følsomme overfor støv i lungerne.

       

En støvsuger med et godt HEPA filter er en smule dyrere end almindelige støvsugere, men er en god investering, hvis du bekymrer dig om miljøet i dit hjem.

 


To Nilfisk støvsugerserier - Nilfisk Power og Nilfisk Extreme - har opnået det såkaldte ECARF kvalitetsstempel. Stemplet tildeles produkter og servicefunktioner, der har bevist, at de forbedrer livskvaliteten i hverdagen for patienter der lider af allergi. Begge serier har ligeledes det støvtætte kabinet.